Faste udgifter for en familie: budget pr. husstand

Hvad tæller som faste udgifter

Faste udgifter er dem, du ikke kan vælge fra i næste måned. Boligen først: husleje eller ydelse på lånet, ejendomsskat og ejer- eller grundejerforening. Så det, huset bruger: el, vand, varme og renovation. Forsikringerne, bilen eller pendlerkortet, institution og SFO, telefon, internet og de abonnementer, du har glemt, du har. Og afdrag på anden gæld som billån og SU-lån.

Mad, tøj, fornøjelser og opsparing er ikke faste udgifter. De betales af rådighedsbeløbet, altså det, der er tilbage, når det faste er trukket. Det er derfor, tabellen ovenfor viser et minimum: under det beløb er der ikke plads til hverdagen.

Faste udgifter for 1 voksen og for 2 voksne

Bor du alene, bærer du alle faste udgifter selv, men du skal også kun have 7.880 kr. tilbage til dig selv. To voksne deler boligudgiften, men har typisk to biler, to telefoner og højere forbrug, og der skal være 13.360 kr. tilbage. Tallene i tabellen er satserne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen for 2026, som bankerne typisk bruger som pejlemærke.

Det er ikke streamingabonnementerne, der vælter budgettet. Det er boligen. Når du kigger på en bolig, så regn hele boligudgiften ud: ydelse, ejendomsskat, forsikring, varme og vedligehold. Ikke kun ydelsen, for det er sjældent den, der overrasker.

Faste udgifter for en familie med børn

Børn giver både højere faste udgifter og et højere minimum. Institution eller SFO er den store post, og den ændrer sig, hver gang barnet rykker fra vuggestue til børnehave til skole. I tabellen tæller et barn på 2 til 6 år med 2.740 kr. i minimum, et barn på 0 til 1 år med 2.150 kr. og et barn på 7 til 17 år med 3.950 kr.

En familie med to voksne og to børn på 2 til 6 år skal derfor have mindst 18.840 kr. tilbage hver måned. Tjener I godt og har lave faste udgifter, er det ikke et problem. Men et huskøb, der fordobler boligudgiften, kan skubbe jer under grænsen, selv om lønnen er den samme. Det er dét regnestykke, banken laver, før den siger ja.

Sådan bruger banken dine faste udgifter

I banken hentede vi dine faste udgifter fra 12 måneders kontoudtog. Det gør de stadig. Så lægger de den fremtidige boligudgift oveni, regner ud, hvad der er tilbage, og sammenligner det både med pejlemærket i tabellen og med det, du reelt har levet for hidtil. Bruger du i dag 20.000 kr. om måneden efter faste udgifter, forventer banken ikke, at du pludselig kan leve for 13.360 kr.

Banken regner desuden boligudgiften med et fastforrentet lån med afdrag, også hvis du vil have variabel rente. Det gør regnestykket strengere end dit eget. Kender du det på forhånd, bliver mødet en bekræftelse i stedet for en overraskelse. Det er hele forskellen på at sidde i førersædet og på bagsædet.

Hus eller lejlighed: forskellen i de faste udgifter

I en lejlighed betaler du fællesudgifter til ejerforeningen, som dækker en del af vedligehold, forsikring og ofte varme. I et hus står du selv for alt: tag, kloak, varmeanlæg, husforsikring og grundejerforening. Derfor er de faste udgifter i et hus typisk højere, end ydelsen alene antyder.

Energimærket gør en forskel, du kan mærke hver måned. Et hus med et dårligt energimærke kan koste flere tusinde kroner mere i varme om måneden end et tilsvarende hus med et godt mærke. Spørg altid til den seneste varmeregning, og regn den med.

Sådan regner du dine egne faste udgifter ud

Da vi købte hus, føltes det som et fuldtidsjob i sig selv. Så mange ting at forholde sig til. Det her er den del, du kan gøre på en aften: tag de seneste tre måneders kontoudtog, og markér alt, der går igen hver måned. Læg posterne sammen, og del det, der betales årligt eller hvert kvartal, ud på 12 måneder. Træk summen fra husstandens indkomst efter skat. Tallet, du står med, er dit rådighedsbeløb i dag.

Gør derefter det samme med den bolig, du overvejer: erstat din nuværende boligudgift med den nye, inklusive varme, forsikring og vedligehold. Sammenlign med tabellen for din husstand. Ligger du over, har du luft. Ligger du under, ved du det, før banken siger det. Og så kan du nå at gøre noget ved det.

Nu kender du både posterne og tallet

Du ved, hvad der tæller som faste udgifter, hvad der skal være tilbage for din husstand, og hvordan banken regner. Det er mere, end de fleste har med til deres første møde.

Ofte stillede spørgsmål