Budget før boligkøb: Sådan lægger du det

Derfor skal budgettet ligge før boligkøbet, ikke efter

Banken laver sit eget budget for dig, når du søger lån. Den henter dine faste udgifter fra kontoudtog, lægger den nye boligudgift oveni og ser, hvad der er tilbage. Laver du regnestykket først, ved du, hvad banken vil sige, og du kan rette de ting, der kan rettes, mens der er tid.

Jeg har siddet over for alt for mange, der havde kigget på huse til 3,5 millioner, før regnestykket viste 2,8. Det er en unødvendig skuffelse, som et budget på en aften kunne have sparet dem for. Budgettet afgør, hvilken prisklasse du skal lede i, før du forelsker dig i noget.

Trin 1: Indkomst efter skat

Start med det, der reelt lander på kontoen hver måned: løn efter skat, pension er trukket, og eventuelle faste tillæg. Er I to, så læg begge indkomster sammen. Børne- og ungeydelse tæller med. Bonus, provision og overarbejde tæller banken ikke som fast indtægt, så hold dem ude af regnestykket.

Har du skiftet job til en højere løn for nylig, så brug den nye løn, men vær klar til at dokumentere den med ansættelseskontrakt og de første lønsedler.

Trin 2: Alle faste udgifter

Gennemgå tre måneders kontoudtog, og markér alt, der går igen: bolig, el, vand, varme, forsikringer, transport, institution, abonnementer og afdrag på gæld. Regninger, der betales årligt eller hvert kvartal, deles ud på 12 måneder. Skriv hver post ned, ikke et skøn.

Guiden om faste udgifter for en familie har en skabelon med alle posterne, så du ikke glemmer vægtafgift, forsikringer eller fitness. Det er de små, glemte poster, der får bankens tal til at afvige fra dit.

Trin 3: Erstat boligudgiften med den nye

Fjern din nuværende husleje eller ydelse, og sæt den nye boligs samlede udgift ind: ydelse på lånet, ejendomsskat, ejer- eller grundejerforening, husforsikring, varme og et beløb til vedligehold.

Dit lånetilbud er ikke en pris. Det er et udspil. Budgettet er det, du forhandler ud fra. Regn derfor ydelsen med fast rente og afdrag, uanset hvad du selv foretrækker, for det gør banken. Kender du ikke boligen endnu, så regn på den prisklasse, du overvejer. Beregneren for købsbudget giver dig ydelsen i dag og ved en rentestigning, så du ser begge scenarier.

Når du har en konkret bolig i kikkerten, kan du slå adressen op og se hvad boligen koster om måneden, inklusive boligskat ud fra den offentlige vurdering.

Trin 4: Rådighedsbeløbet og pejlemærket

Træk de faste udgifter fra indkomsten efter skat. Det, der er tilbage, er dit rådighedsbeløb efter købet. Sammenlign det med det vejledende minimum for din husstand: 7.880 kr. for 1 voksen, 13.360 kr. for 2 voksne og 18.840 kr. for 2 voksne med 2 børn på 2 til 6 år.

Ligger du over minimum, har du luft. Ligger du tæt på eller under, skal du enten sænke boligudgiften, nedbringe gæld eller vente. Banken sammenligner desuden med det, du lever for i dag, så et stort fald i rådighedsbeløb skal du kunne forklare.

Trin 5: Buffer og kontantbehov

Et budget, der lige akkurat går op, holder ikke til en ny vaskemaskine. Sæt et fast beløb af til opsparing hver måned, og hav en buffer stående, når du flytter ind. De første måneder i en ny bolig er dyre: gardiner, lamper, haveredskaber og ting, du ikke vidste, du manglede.

Regn også kontantbehovet ud, før du byder: mindst 5 pct. i udbetaling plus tinglysning, advokat og eventuelt byggesagkyndig. Det er penge, der skal være på kontoen, ikke i budgettet.

Nu har du et tal, ikke et håb

Du ved, hvad der er tilbage efter købet, om det holder til din husstand, og hvad du kan justere. Det er mere, end de fleste har med til deres første møde.

Ofte stillede spørgsmål