Varme og el ved flytning: Tilmelding, målere og aftaler

Varme og el er ikke én samlet flytteopgave. Hvad du skal gøre, afhænger af boligen. Et hus med fjernvarme fungerer anderledes end en lejlighed med fælles varmeregnskab. Og el involverer både det selskab, du køber strømmen hos, og det netselskab, der transporterer den hjem til dig.

Her får du et enkelt overblik over, hvem du skal kontakte, hvilke datoer du skal kende, og hvad du bør dokumentere.

Kort svar

Når du overtager en bolig, skal du som udgangspunkt:

1. Finde ud af, hvordan boligen får el, varme og vand
2. Kontakte de relevante selskaber eller administratoren
3. Melde flytning til elselskabet senest den dag, du overtager boligen
4. Aflæse de relevante målere sammen med sælger, hvis det er muligt
5. Tage tydelige billeder af målerne og gemme dem
6. Gemme bekræftelser på tilmelding og flytning
7. Kontrollere den første regning og en eventuel slutopgørelse

Borger.dk oplyser, at du skal melde flytning til elselskabet senest den dag, du overtager boligen. Hvis elmåleren ikke bliver fjernaflæst, skal den aflæses ved indflytning. Hvor det er relevant, skal du også aflæse målere og melde flytning til leverandører af varme, gas og vand.^[1]

Start med boligen, ikke med selskaberne

Før du vælger aftaler, skal du vide, hvordan boligen bliver forsynet.

Se efter oplysninger om:

• Elektricitet
• Fjernvarme
• Naturgas
• Varmepumpe
• Elvarme
• Olie
• Fælles varme i ejerforeningen
• Vand og spildevand

Du kan ofte finde oplysningerne i salgsopstillingen, energimærket, købsaftalen, ejendommens dokumenter eller hos administratoren.

Spørg også sælger eller ejendomsmægleren:

• Hvilke selskaber leverer i dag?
• Hvilke målere findes i boligen?
• Bliver de fjernaflæst?
• Skal køber selv tilmelde sig?
• Håndterer ejerforeningen varme eller vand?
• Hvornår aflæses målerne?

Læs også guiden om energimærket, hvis du vil forstå boligens registrerede energiforhold og forventede forbrug.

Overtagelsesdag og dispositionsdag er ikke altid det samme

Overtagelsesdagen er den dato, hvor ejerskiftet efter aftalen gennemføres.

Dispositionsdagen er den dato, hvor du får ret til at bruge boligen. I mange handler er datoerne de samme. Men du kan få adgang tidligere, for eksempel for at male eller renovere.

Hvis du får dispositionsret før overtagelsesdagen, kan købsaftalen bestemme, at du skal betale forbrug fra dispositionsdagen. Det kan også påvirke, hvornår forsikringer og praktiske aftaler skal være på plads.^[2]

Tjek derfor købsaftalen, før du skriver en dato til et forsyningsselskab.

El består af to forskellige dele

Når du tænder lyset, mærker du ikke forskellen. Men bag regningen er der typisk to aktører.

Elhandelsselskabet

Det er selskabet, du køber selve strømmen hos. Du kan som udgangspunkt selv vælge elhandelsselskab og aftaletype.

Netselskabet

Netselskabet ejer og driver elnettet i dit område. Det bestemmes af boligens adresse og kan ikke vælges frit.

Du kan derfor skifte det selskab, der sælger strømmen til dig, men ikke det lokale netselskab.

På regningen kan du blandt andet møde:

• Betaling for den elektricitet, du bruger
• Abonnement eller andre aftalegebyrer
• Nettariffer
• Afgifter
• Moms

Det er derfor ikke nok kun at se på én pris pr. kilowatt-time.

Sådan melder du flytning til elselskabet

Meld flytning senest den dag, du overtager boligen.^[1]

Hav typisk disse oplysninger klar:

• Den nye adresse
• Overtagelsesdato eller aftalt dispositionsdato
• Dit navn og dine kontaktoplysninger
• Eventuelt målernummer eller aftagenummer
• Målerstand, hvis måleren ikke fjernaflæses

Forbrug.dk anbefaler, at du tager et billede af elmåleren, også hvis den bliver fjernaflæst. Gem også din flyttemeddelelse, og kontrollér, at selskabet har modtaget den.^[3]

Hvis du samtidig flytter fra en anden adresse, skal du også sørge for, at dit ansvar for el på den gamle adresse stopper på den rigtige dato. Ellers kan du risikere fortsat at hæfte for regningen dér.^[3]

Sådan vælger du elaftale

Du kan sammenligne elhandelsselskaber på Elpris.dk, som Borger.dk henviser til.^[1]

Når du sammenligner, så se på hele aftalen:

• Er prisen fast eller variabel?
• Hvor ofte ændres den variable pris?
• Er der abonnement?
• Er der andre gebyrer?
• Er der binding eller opsigelsesvarsel?
• Hvornår starter aftalen?
• Hvordan bliver du faktureret?
• Er et introduktionstilbud midlertidigt?

Hvis du vælger et nyt elselskab, håndterer det nye selskab normalt det praktiske skifte og giver det tidligere selskab besked. Tjek altid binding og opsigelsesvilkår i din nuværende aftale.^[4]

Den aftale, der ser billigst ud i dag, er ikke nødvendigvis billigst for dit forbrug over et helt år. Sammenlign derfor på de samme forudsætninger.

Varme afhænger af boligens varmekilde

Start med at finde varmekilden og den ansvarlige leverandør.

Tabellen er et overblik. Den konkrete proces afhænger af adresse, selskab og boligtype.

Fjernvarme

Ved fjernvarme er leverandøren normalt bestemt af området.

Kontakt fjernvarmeselskabet og spørg:

• Skal du selv tilmeldes som ny ejer?
• Hvilken dato skal registreres?
• Skal måleren aflæses, eller sker det automatisk?
• Hvordan betales aconto?
• Hvornår kommer årsopgørelsen?
• Hvem skal modtage aflæsningen ved ejerskiftet?

En fjernvarmeregning kan bestå af både en fast del, som ikke afhænger direkte af dit forbrug, og en variabel del, som afhænger af, hvor meget varme du bruger.^[5]

Det betyder, at et lavere varmeforbrug ikke nødvendigvis reducerer hele regningen tilsvarende.

Naturgas

Hvis boligen opvarmes med gas, skal du afklare både levering og aflæsning.

Spørg blandt andet:

• Hvilken gasleverandør havde sælger?
• Skal du vælge en ny leverandør?
• Hvem modtager målerstanden?
• Hvilken dato starter dit ansvar?
• Er gasfyret serviceret, og findes dokumentationen?

Borger.dk henviser til Gasprisguiden, hvis du vil sammenligne gasleverandører.^[1]

Et gasfyr er en del af boligens tekniske installationer. Hvis du er i tvivl om drift eller sikkerhed, skal det vurderes af en relevant fagperson.

Varmepumpe og elvarme

En varmepumpe eller elvarme kan gøre elforbruget væsentligt højere end i en bolig, hvor el primært bruges til lys og apparater.

Undersøg derfor:

• Tidligere elforbrug
• Varmepumpens alder og model
• Servicehistorik
• Om anlægget har separat måling
• Hvordan boligen er registreret hos relevante myndigheder og selskaber
• Om et eventuelt afgiftsforhold er håndteret korrekt

Historisk forbrug er kun et pejlemærke. Det afhænger blandt andet af husstandens størrelse, indeklima, vejr, boligstandard og brugsmønster.

Hvis du vil ændre varmeanlægget, bør du først afklare regler, forsikring og behovet for fagfolk. Se også guiden om renovering efter boligkøb.

Olie og olietank

Ved oliefyr skal du både tænke på selve leverancen og på tanken.

Afklar:

• Hvor meget olie der er tilbage
• Om beholdningen indgår i refusionsopgørelsen
• Tankens type, alder og placering
• Om tanken er registreret korrekt
• Hvornår fyr og tank sidst er kontrolleret
• Om der findes dokumentation for service og eventuel sløjfning

En olietank kan have betydning for både drift og risiko for jordforurening. Få relevant teknisk eller juridisk hjælp, hvis dokumentationen er uklar.

Ejerlejlighed med fælles varme og vand

I en ejerlejlighed bliver varme og vand ofte håndteret gennem ejerforeningen eller administratoren.

Du betaler typisk aconto sammen med fællesudgifterne, og forbruget bliver senere fordelt i et varme- eller vandregnskab. I etageejendomme bruges der ofte fordelingsmålere til at fordele varmeudgiften mellem boligerne.^[5]

Spørg administratoren:

• Skal der bestilles en flytteaflæsning?
• Hvem bestiller den?
• Er der en frist?
• Hvem betaler gebyret?
• Hvordan fordeles forbruget mellem køber og sælger?
• Hvornår kommer det næste varmeregnskab?

Du skal ikke gå ud fra, at processen sker automatisk, bare fordi varmen betales gennem fællesudgifterne.

Vand

Vand kan blive afregnet direkte med et forsyningsselskab eller gennem ejerforeningen.

Ved et hus bør du afklare:

• Om vandmåleren skal aflæses
• Hvem der skal have målerstanden
• Om spildevand afregnes sammen med vand
• Hvornår dit ansvar starter

Ved en lejlighed kan vand være inkluderet i fællesudgifterne, fordelt efter måler eller beregnet efter en anden fordelingsnøgle. Se budget og vedtægter, og spørg administratoren, hvis det ikke fremgår tydeligt.

Aflæs målerne sammen med sælger

Køber og sælger aflæser normalt vand, varme og el sammen ved overtagelsen.^[2]

Skriv for hver måler:

• Dato og tidspunkt
• Målernummer
• Målerstand
• Enhed, for eksempel kWh eller kubikmeter
• Hvem der deltog

Tag et billede, hvor både målernummer og målerstand kan ses. Gem billederne sammen med overtagelsesdokumenterne.

En fjernaflæst måler gør processen lettere, men et billede kan stadig være nyttigt, hvis der senere opstår tvivl om dato eller forbrug.

Hvad går gennem refusionsopgørelsen?

Refusionsopgørelsen fordeler udgifter mellem køber og sælger omkring overtagelsesdagen.

Mange forsyningsselskaber afregner vand og varme direkte med køber og sælger. I andre handler kan bestemte beløb blive håndteret i refusionsopgørelsen. Det afhænger af forsyningen og købsaftalen.^[6]

Det kan for eksempel være relevant ved:

• Aconto varme
• Aconto vand
• Fællesudgifter med forsyning
• Oliebeholdning
• Periodiske afgifter

Se guiden om refusionsopgørelsen ved boligkøb for at forstå, hvordan udgifterne bliver fordelt.

En enkel tidslinje

To til fire uger før overtagelsen

• Find boligens forsyningsformer
• Kontakt administratoren, hvis du køber ejerlejlighed
• Undersøg elhandelsselskaber
• Afklar, om målere fjernaflæses
• Find overtagelsesdag og eventuel dispositionsdag i købsaftalen
• Aftal med sælger eller mægler, hvordan aflæsningen foregår

Senest på overtagelsesdagen

• Meld flytning til elselskabet
• Meld flytning til varme-, gas- og vandleverandør, hvor det er relevant
• Aflæs målere
• Tag billeder
• Gem indsendte oplysninger og bekræftelser

Efter overtagelsen

• Kontrollér, at aftalerne er registreret fra den rigtige dato
• Kontrollér den første regning
• Gem slutopgørelser fra den tidligere bolig
• Sammenhold eventuelle aconto-beløb med dit budget
• Følg op på refusionsopgørelsen

Saml også opgaverne i din flytteplan, og husk den separate adresseændring.

Eksempel 1: Hus med fjernvarme

Maja og Jonas overtager et hus den 1. november.

De gør følgende:

1. Kontakter elhandelsselskabet og registrerer flytningen til den 1. november
2. Kontakter det lokale fjernvarmeselskab og spørger, hvordan ejerskiftet registreres
3. Aftaler med sælger at aflæse el, varme og vand ved nøgleoverdragelsen
4. Tager billeder af alle målere
5. Sender målerstandene til de relevante selskaber
6. Gemmer bekræftelserne sammen med købsaftalen

Da den første regning kommer, opdager de, at fjernvarmen både har en fast og en variabel del. Det forklarer, hvorfor hele betalingen ikke ændrer sig i takt med forbruget.

Eksempel 2: Ejerlejlighed med fælles varme

Sara køber en ejerlejlighed. El afregnes direkte, mens varme og vand går gennem ejerforeningen.

Hun gør følgende:

1. Melder elflytning til overtagelsesdagen
2. Kontakter administratoren
3. Får bekræftet, at administratoren bestiller en flytteaflæsning
4. Spørger, hvordan næste varmeregnskab bliver fordelt
5. Gemmer aflæsning og administrators svar

Hun tilmelder sig altså ikke selv et fjernvarmeselskab, fordi ejerforeningen står for den fælles levering. Men hun kontrollerer stadig processen.

Din tjekliste

• Jeg kender overtagelsesdagen
• Jeg har kontrolleret, om der er en tidligere dispositionsdag
• Jeg ved, hvordan boligen opvarmes
• Jeg ved, hvem der leverer el, varme, gas og vand
• Jeg ved, hvad ejerforeningen eller administratoren håndterer
• Jeg har valgt eller bekræftet min elaftale
• Jeg har meldt elflytning senest på overtagelsesdagen
• Jeg har meldt flytning til øvrige relevante leverandører
• Jeg ved, hvilke målere der skal aflæses
• Jeg har billeder af målernummer og målerstand
• Jeg har gemt bekræftelser på alle tilmeldinger
• Jeg ved, hvilke forbrugsudgifter der kan indgå i refusionsopgørelsen
• Jeg har kontrolleret den første regning

Typiske misforståelser

Sælgers elaftale bliver automatisk min

Ikke nødvendigvis. Du skal sikre, at du er registreret korrekt fra den aftalte dato, og at du har en elaftale.

Netselskabet og elselskabet er det samme

Ikke altid. Netselskabet driver nettet i området. Elhandelsselskabet sælger strømmen til dig.

En fjernaflæst måler behøver ikke dokumentation

Fjernaflæsning reducerer behovet for manuel aflæsning, men et billede kan stadig dokumentere situationen på overtagelsesdagen.

Fjernvarme bliver altid overført automatisk

Processen varierer mellem selskaber. Kontakt det lokale selskab og få bekræftet, hvad du skal gøre.

Varme og vand i en lejlighed kræver ingen handling

Administrator eller ejerforeningen håndterer ofte leveringen, men der kan stadig være behov for flytteaflæsning og registrering.

Det tidligere forbrug viser præcis, hvad jeg kommer til at betale

Nej. Forbruget afhænger blandt andet af husstand, temperatur, vejr, bolig og vaner. Historikken er et pejlemærke.

Kort opsummeret

Du behøver ikke kunne alle regler udenad. Det vigtigste er at få de rigtige datoer, selskaber og målere på plads.

1. Find boligens forsyningsformer
2. Skeln mellem overtagelsesdag og dispositionsdag
3. Meld elflytning senest på overtagelsesdagen
4. Kontakt varme-, gas- og vandleverandører, hvor det er relevant
5. Aflæs og fotografer målerne
6. Gem alle bekræftelser
7. Kontrollér første regning og refusionsopgørelse

Læs også guiden om forsikringer ved boligkøb, så dækningen er på plads sammen med de praktiske aftaler.

BoligKlar giver dig sparring og overblik. Den konkrete registrering, levering og afregning følger aftalen med forsyningsselskabet, administratoren og vilkårene i din bolighandel.

Ofte stillede spørgsmål