Rådighedsbeløb i 2026: Hvor meget skal du have tilbage hver måned?

Det beløb er dit rådighedsbeløb.

I 2026 er et offentligt pejlemærke 7.880 kr. om måneden for én voksen og 13.360 kr. for to voksne. Har du børn, lægges der et beløb til for hvert barn afhængigt af barnets alder. Det er et pejlemærke, ikke en automatisk godkendelsesgrænse. Banken skal vurdere din økonomi konkret.^[1]

Kort om

• Rådighedsbeløbet er det, du har tilbage hver måned, når alle faste udgifter er betalt.
• Beløbet skal dække blandt andet mad, tøj, fritid, ferie, opsparing og uforudsete udgifter.
• Det offentlige pejlemærke i 2026 er 7.880 kr. for én voksen og 13.360 kr. for to voksne.
• For børn lægges 2.150 kr., 2.740 kr. eller 3.950 kr. til pr. barn afhængigt af alderen.
• Banken kan bruge andre beløb og ser også på, hvad du reelt har været vant til at leve for.
• Dit rådighedsbeløb efter boligkøbet kan begrænse købsbudgettet, selvom din gældsfaktor ser fornuftig ud.

Vil du starte med dit eget tal? Beregn det vejledende rådighedsbeløb for din husstand.

Hvad er et rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet er de penge, der er tilbage af husstandens indkomst efter skat, når alle faste udgifter er trukket fra.

Formlen er enkel:

Indkomst efter skat minus faste udgifter = rådighedsbeløb

Hvis din husstand får 42.000 kr. udbetalt om måneden og har faste udgifter for 25.000 kr., er rådighedsbeløbet 17.000 kr.

Det er de 17.000 kr., der skal betale alt det, der ikke ligger som en fast regning. Derfor fortæller tallet mere om hverdagen efter boligkøbet end lønnen gør alene.

Hvad skal rådighedsbeløbet dække

Rådighedsbeløbet skal typisk dække:

• Mad og dagligvarer
• Tøj og sko
• Personlig pleje
• Fritidsaktiviteter og fornøjelser
• Ferie og gaver
• Opsparing
• Udskiftning af telefon, computer, cykel og andre ting i hjemmet
• Uforudsete udgifter

Boligydelse, el, varme, forsikringer, transport, abonnementer og afdrag på anden gæld bliver normalt regnet som faste udgifter. De bliver derfor trukket fra, før du når frem til rådighedsbeløbet.

Er du i tvivl om, hvad der hører til hvor, kan du læse guiden om faste udgifter for en familie.

Vejledende rådighedsbeløb i 2026

De offentlige 2026-beløb ser sådan ud:

Beløbene er reguleret for 2026 og fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning om en konkret vurdering af betalingsevne.^[1]

De er nyttige som et fælles pejlemærke. Men de er ikke et løfte om, hvad banken vil godkende. Kreditgiver skal vurdere, om beløbet er tilstrækkeligt for netop din husstand. Et beløb under pejlemærket kan i nogle tilfælde accepteres efter en konkret vurdering. Omvendt kan et beløb på niveau med pejlemærket være for lavt, hvis dit faktiske forbrug er højere.^[2]

Beregn beløbet for din husstand med børnenes faktiske alder.

Rådighedsbeløb for én voksen

For en enlig uden børn er pejlemærket 7.880 kr. om måneden i 2026.

Bor du alene, bærer du normalt hele boligudgiften selv. Derfor kan en bolig, der ser overkommelig ud ud fra indkomsten, stadig give et stramt rådighedsbeløb, når alle faste poster er lagt ind.

Banken ser ikke kun på pejlemærket. Har du gennem længere tid brugt væsentligt mere end 7.880 kr. om måneden efter de faste udgifter, kan banken vurdere, at et stort fald vil være svært at få til at fungere i praksis.

Rådighedsbeløb for to voksne

For to voksne uden børn er pejlemærket 13.360 kr. om måneden. Det består af 7.880 kr. for den første voksne og 5.480 kr. for den anden.

Begge indkomster og husstandens samlede faste udgifter indgår normalt i regnestykket. Banken kan også se på, hvordan fælles udgifter faktisk bliver fordelt, særligt hvis kun den ene person optager lånet.

Rådighedsbeløb for familier med børn

Børn påvirker regnestykket to steder.

For det første kan familien have flere faste udgifter til institution, SFO, transport, forsikringer og fritidsaktiviteter. For det andet bliver pejlemærket højere for hvert barn.

Alderen afgør beløbet:

• 0 til 1 år: 2.150 kr. om måneden
• 2 til 6 år: 2.740 kr. om måneden
• 7 til 17 år: 3.950 kr. om måneden

En familie med to voksne og to børn på 2 til 6 år får derfor dette pejlemærke:

13.360 kr. + 2.740 kr. + 2.740 kr. = 18.840 kr.

Hvis det ene barn er 3 år og det andet 8 år, bliver regnestykket i stedet:

13.360 kr. + 2.740 kr. + 3.950 kr. = 20.050 kr.

Det er netop derfor, en beregner er mere præcis end en tabel med én standardfamilie.

Pejlemærket er ikke bankens endelige svar

Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens vejledning understreger, at behovet er individuelt. Kreditgiver skal vurdere, om der er penge nok tilbage til, at du kan betale lånets ydelser til tiden og samtidig få hverdagen til at hænge sammen.^[2]

Banken kan derfor se på:

• Husstandens størrelse
• Børnenes alder
• Det faktiske forbrug
• Bil og transportbehov
• Medicin og andre nødvendige udgifter
• Boligens alder og forventede vedligeholdelse
• Indkomstens stabilitet
• Gæld og månedlige afdrag
• Risikoen for højere renter

To familier med samme indkomst kan derfor få forskellige vurderinger. Hverdagen kan se ens ud i et regneark og meget forskellig ud, når der er to biler, lang transport eller et gammelt hus med flere kommende reparationer.

Sådan regner banken før og efter boligkøbet

Banken ser typisk på to billeder af din økonomi.

Din økonomi i dag

Her ser banken på indkomst, faste udgifter og dit faktiske forbrug. Banken kan bede om kontoudtog og anden dokumentation. Perioden kan variere, så spørg banken, hvor langt tilbage den ønsker oplysninger.

Din økonomi efter købet

Her bliver den nuværende husleje eller boligydelse erstattet af den forventede udgift til den nye bolig. Banken lægger også relevante udgifter til blandt andet lån, ejendomsskat, forsikring, varme og vedligeholdelse ind.

Derefter ser banken på, hvad der er tilbage.

Hvis dit rådighedsbeløb falder markant efter købet, vil banken typisk vurdere, om ændringen virker realistisk. Banken ser både på, om tallet ligger over eller under en tabel, og på, hvor stor en ændring du forventer at lave i din hverdag.

Ved boligfinansiering kan banken desuden tage højde for rentestigninger, så økonomien ikke kun vurderes ud fra dagens rente.^[3]

Eksempel med to voksne og to børn

En familie består af to voksne og to børn på 3 og 8 år.

Efter skat får familien 46.000 kr. ind på kontoen hver måned. Efter boligkøbet forventer de faste udgifter at være 25.000 kr.

Regnestykket bliver:

Pejlemærket for husstanden er:

I eksemplet ligger familiens rådighedsbeløb 950 kr. over det offentlige pejlemærke.

Det betyder ikke automatisk, at banken godkender boligkøbet. Banken ser stadig på gæld, bolig, låntype, dokumentation og familiens faktiske forbrug. Eksemplet viser alene, hvordan tallene kan stilles op.

Hvilke faste udgifter skal med

Regnestykket bliver kun brugbart, hvis de faste udgifter er med.

Typiske poster er:

• Husleje eller forventet boligydelse
• Ejendomsskat og ejer- eller grundejerforening
• El, vand, varme og renovation
• Hus-, indbo-, bil- og ulykkesforsikring
• Bil, brændstof, parkering eller offentlig transport
• Institution og SFO
• Telefon, internet og abonnementer
• Afdrag på billån, studiegæld og anden gæld
• Faste udgifter til medicin eller behandling

Årlige og kvartalsvise regninger skal fordeles ud på måneder. Ellers ser økonomien bedre ud i de måneder, hvor regningen ikke bliver trukket.

Du kan bruge guiden Budget før boligkøb til at samle indkomst, faste udgifter, boligudgift og buffer i ét regnestykke.

Hvilke indtægter kan banken regne med

Fast løn er som regel enkel at dokumentere. Andre indtægter kan kræve en nærmere vurdering.

Det kan blandt andet gælde:

• Bonus
• Provision
• Overarbejde
• Selvstændig indkomst
• Børnebidrag
• Offentlige ydelser
• Ny løn efter jobskifte

Hvordan indtægten bliver behandlet, afhænger af stabilitet, dokumentation og bankens metode. Undgå derfor at regne med, at alle indtægter automatisk tæller fuldt med i den endelige kreditvurdering.

Ekstraordinære poster på kontoudtoget

Et kontoudtog viser, hvad der er sket. Det fortæller ikke altid, hvad der sker hver måned.

En flytning, et bryllup, en større rejse eller en engangsreparation kan få forbruget til at se højere ud end normalt. En bonus eller en arv kan omvendt få indkomsten til at se højere ud.

Banken kan tage højde for engangsposter, hvis de kan dokumenteres og forklares. Derfor giver det mening at kende forskellen på:

• Udgifter, der kommer igen
• Udgifter, der kun opstod én gang
• Indtægter, du kan regne med fremover
• Indtægter, der var midlertidige

Det er ikke et spørgsmål om at pynte på budgettet. Det handler om at give banken et retvisende billede.

Hvad kan ændre dit rådighedsbeløb

Dit rådighedsbeløb ændrer sig, når indkomsten eller de faste udgifter ændrer sig.

Det kan blandt andet ske, hvis:

• Boligudgiften bliver højere eller lavere
• Renten eller afdragene ændrer sig
• Et lån bliver betalt ud
• Transportbehovet ændrer sig
• Et barn starter eller stopper i institution
• En indkomst ændrer sig
• Husstanden får nye faste udgifter

Det vigtigste er at regne på den økonomi, du får efter købet. Ikke den økonomi, du har i dag.

Rådighedsbeløbet hænger også sammen med gældsfaktoren og de fire søjler i boligøkonomien. Banken vurderer helheden, ikke kun ét tal.

Sådan forbereder du tallene til bankmødet

Du kan gøre regnestykket nemmere at gennemgå ved at samle:

1. Husstandens indkomst efter skat
2. Faste månedlige udgifter
3. Årlige og kvartalsvise udgifter fordelt på 12 måneder
4. Afdrag på al gæld
5. Forventede udgifter til den nye bolig
6. Noter om større engangsposter

Når tallene er samlet, kan du bruge tjeklisten til din forberedelse til bankmødet.

Kort opsummeret

Rådighedsbeløbet er de penge, der skal få din hverdag til at fungere, når boligen og alle de faste regninger er betalt.

Brug 2026-beløbene som pejlemærke. Beregn derefter din egen økonomi med de faktiske udgifter, du får efter boligkøbet. Banken laver den endelige vurdering.

Beregn det vejledende rådighedsbeløb for din husstand.

BoligKlar giver dig sparring og overblik. Banken træffer den endelige beslutning om finansieringen.

Ofte stillede spørgsmål